Artiklen indeholder reklamelinks
Selvom benene kan værke og være lidt ømme, er det stadig en god ting at få rørt sig. Motion er godt for os mennesker (og alle andre dyr for den sags skyld), og derfor kan man blive nødt til at finde måder at komme ud over de ømme ben, hvis man for alvor vil holde træningen eller motionen ved lige.
Her kan kinesiotape komme ind i billedet. Hvis man ikke lige genkender navnet, så er det den slags tape, man ser hos flere og flere sportsudøvere. Man kan se håndboldspillere i fjernsynet have tapet skulderen op eller fodboldspilleren har tapet låret ud under shortsene, for eksempel.
Tapen er udviklet på baggrund af tanken om kinesiologi, som blandt andet er idéen om, at kroppen hænger sammen på kryds og tværs, blandt andet også med vores tanker og følelser. Styrelsen for patientsikkerheds råd vedrørende alternativ behandling (SRAB) har flere sider med information om kinesiologi, og her bruges hverdagseksemplet ondt i maven, når man er nervøs, som illustration på, hvordan krop og sind hænger sammen.
Hold led på plads
Kinesiotape bliver også brugt i forbindelse med eksempelvis genoptræning, fordi tapen blandt andet giver en øget blodgennemstrømning. Det betyder, at svækkede muskler kan få mere blod tilført og de helende egenskaber, der følger med.
Tapen kan dog også bruges til at understøtte musklerne, når man bevæger sig, så man kan holde leddene på plads. Det kan eksempelvis være en god idé hvis man har haft forstuvet en fod eller brækket et ben, at man så kan bruge tapen til at styrke benmuskulaturen, når man genoptager sin træning.
Noget af det særlige ved kinesiotape i forhold til traditionel sportstape er, at kinesiotape er meget elastisk. Det betyder, at selvom man er tapet op, mister man ikke noget bevægelighed. Man kan sagtens løbe, kaste eller hvad man nu skal, selvom man har kinesiotape på.
Den klassiske sportstape har stadig sin berettigelse, den er bare god til andre ting. Tapen er ikke elastisk, og derfor er den rigtig god til at holde forskellige ting på plads. Det kunne være forstuvede fingre, man kan tape sammen, så de ikke bliver bøjet eller lignende.
Få kinesiotape på apoteket eller i sportsbutikken
Hvis man har fået lyst til at prøve kinesiotape til benene, er der flere steder, man kan gå hen. Apoteket er et af dem, selvom man også kan blive hjemme og finde kinesiotape på et online apotek. Apoteket kan naturligvis vejlede dig, selvom de ikke har adgang til hele din sygehistorik – der skal du en tur til lægen.
Ellers vil man også i mange velassorterede sportsbutikker kunne finde forskellige slags kinesiotape, så man kan blive tapet godt op.
Vær opmærksom på, at det kan kræve lidt træning og øvelse, inden man effektivt kan tape sig selv op, så måske skal man forbi en fysioterapeut eller kinesiolog, som kan hjælpe med at vise, hvordan man bedst støtter sine ben med kinesiotape.
Ellers er YouTube et skatkammer af viden og forskellige instruktionsvideoer, så her kan man også dykke ned og finde hjælp til den rigtige måde at tape op på.