Artiklen indeholder reklamelinks
Læggen sidder på underbenet. Det er en muskel, som er vigtig og nem at træne. Men hvorfor er de ømme? Det kan skyldes mange forskellige faktorer, og i de fleste tilfælde er problemerne ret harmløse.
Oplever du, at dine lægmuskler er ømme og stramme? Det er ikke rart, og uheldigvis kan det forårsage andre skader. Få derfor løsnet dine stramme og ømme lægmuskler op.
Læs med her, for at blive klogere på, hvor din ømhed kommer fra, og hvad du kan gøre for løsne musklerne op.
Symptomer
Ømhed i underbenets muskler kan skyldes mange ting, og derfor kan det være meget svært at sige, hvad der lige netop er årsagen hos dig. Ømme lægge kommer som regel af muskelømhed, der kan lindres med en god muskelbalsam. Det kommer efter hård eller uvant træning eller aktivitet, der involverer underbenets muskel – lægmusklen. Det kan forekomme ved f.eks. løb, gang og cykling.
Dog kan ømme lægmuskler også være tegn og symptom på skader i knæregionen, betændelse i akillessenen eller ubalancer i muskelstyrken. Det kan forekomme, hvis du f.eks. har en svag ballemuskulatur, hvorefter dine lægge vil blive overbelastet mere.
Lægmusklen kan også forstrækkes og man kan få en fiberspringning i musklen. Er dette tilfældet vil du opleve en meget høj smerte. Er der ikke tale om disse to problemer, går ømheden i lægmusklen som regel altid væk igen, når musklen har fået lidt afslapning.
Igen har lægmusklen meget arbejde foran sig hver eneste dag. Det er en muskel der skal sørge for, at vi kan bevæge benene og dermed også vores hele kroppe. De står for en meget stor del af stødabsorbereingen når vi går, løber eller hvad som helst andet. Dertil assisterer de også med at holde vores balance, når vi skifter mellem benene.
Sjældne årsager
Der findes mange årsager til ømhed og stramme lægmuskler. Derved er der selvfølgelig også nogle, som er mere udbredt end andre. De mest udbredte er nævnt ovenfor, og her vil vi tage fat i de mere sjældne årsager.
Oplever du, at dine lægmuskler ofte går i krampe. En intens og smertefuld krampe, som slet ikke er til at kontrollere. Man ser den sjældent, men den forekommer hos nogle mennesker. Denne reaktion kommer af overdrevent træthed, vitamin mangel, hormonforstyrrelser eller sygedomme.
Har du været indlagt i en længere periode, og af den grund været meget inaktiv, vil man muligvis også opleve smerter og ømhed i underbenets muskler, når man skal op og gå igen. Læggen kan blive rød og hæve op. Det er vigtigt, at kontakte lægen, hvis dette sker. Der sker nemlig det, at blodet samler sig i benet, og ikke kan løbe tilbage til hjertet, hvilket kan blive meget farligt.
Dertil kan man også få klemt sine nervebaner i lægmusklen.
Funktionen
Er musklerne ømme eller strammer, har de ikke den gode, fungerende funktion, som de burde have. Musklerne skal være smidige og lange, for at være i stand til at absorbere de stød og kræfter de udsættes for. Er musklerne ømme eller stramme vil kraften og stødende blive sendt videre til andre muskler, hvilket kan føre til overbelastninger, og derved kommer der skader andre steder end i lægmusklen.
Man ser ofte, at stramme og ømme lægmuskler medfører problemer andre steder f.eks. fødder, skinneben, knæ, hofter og ryggen. Derfor er det en meget god idé, at få undersøgt eller selv gøre noget for, at musklerne kan blive gode og velfungerende igen, så man undgår skader andre steder. Det er for eksempel godt at bruge en knæbandage, hvis man har problemer med sine knæ.