Artiklen indeholder reklamelinks

Ømhed i benene kan skyldes mange ting. Det kan være vokseværk, træningsømhed, forhøjet blodtryk og i sjældnere tilfælde slidgigt. En af symptomerne på gigt er nemlig ømme led i benene, ledsmerter eller nedsat kraft i et eller begge ben. Det kan være svært at mærke præcis hvad ømheden skyldes, og hvad der ligger til grund for den ømme fornemmelse i benene. Det er derfor vigtigt at søge læge, hvis man døjer meget med ømme ben. På den måde kan lægen stille en diagnose, som man kan arbejde og behandle ud fra.

Hvis de ømme led i benene skyldes gigt, findes der flere behandlingsmuligheder. Det kan blandt andet være Glucosamin der har til formål at lindre smerter og forbedre funktionen i leddene, men det kan også være mere alternative metoder som blandt andet zoneterapi eller akupunktur.

Hvad er gigt?

Rheuma-SchmerzpunkteDer findes mere end 200 forskellige sygdomme der alle er karakteriseret som gigt. De mange forskellige sygdomme har en del symptomer som fællesnævner, men smertegraden er meget individuel fra sygdom til sygdom og fra patient til patient.

Begrebet gigt dækker over sygdomme i bevægeapparatet og kan endda også være sygdomme af mere alvorlig karakter. Sygdommen involverer blandt andet kar, indre organer og led.

Gigtsymptomerne er mange, men omfatter oftest svære smerter i led, sener og muskler. Derudover kan man føle sig træt, havde feber og opleve stort og uforklarligt vægttab.

Årsagen til mange af de forskellige gigtsygdomme er desværre endnu ukendt, men eksperter antager dog, at det skyldes fejl i immunforsvaret kombineret med ydre påvirkninger. Derudover kan gigt også ofte ramme ældre, fordi de oplever ændringer i bevægelsessystemet.

Bliv behandlet med Glucosamin

Mange gigtpatienter har oplevet en positiv effekt i form af nedsat smerter efter at have indtaget Glucosamin tabletter. Den positive effekt af Glucosamin er dog ikke dokumenteret på trods af, at mange gigtpatienter oplever fremgang.

Den manglende dokumentering for virkningen har været skyld i, at Glucosamin ikke længere er tilskudsberettiget. Nogle mener også, at det er den såkaldte placebo-effekt, der er skyld i, at gigtpatienter oplever en virkning. Det vil sige, at virkningen er psykisk, fordi patienterne har en følelse af, at de gør noget aktivt for at behandle gigten og forbedre de svære smerter.

Det positive ved Glucosamin, er udover virkningen, at midlet har meget få og ufarlige bivirkninger, som oven i købet forekommer yderst sjældent.
De bivirkninger der kan være i forbindelse med indtagelse af Glucosamin kan blandt andet være:

  • oemme-ben-kan-vaere-symptom-paa-gigt-bivirkningerKvalme
  • Mavesmerter
  • Forstoppelse
  • Diarré
  • Træthed
  • Hovedpine

Det er altså hvad der betegnes som mindre bivirkninger, der er til at leve med, hvis ledsmerterne bliver forbedret. For gigtpatienter med svære smerter kan mange af dagligdagens gøremål nemlig være en kamp.

Hvis du har ømme ben, og føler at det skyldes ledsmerter, kan det altså være en god idé at søge læge. Der kan som sagt være mange årsager til symptomerne, men det er trods alt bedre at være på den sikre side. Hvis du bliver diagnosticeret med gigt, findes der dog en lang række behandlingsmuligheder for gigt, der kan reducere smerterne.